Succesrigt jubilæum for Høng Sportsfiskerforening med 170 deltagere i tre klasser. Af Jørgen Christensen
HØNG SPORTSFISKERFORENINGS 60 års jubilæumskonkurrence satte ny rekord, idet ikke mindre end 170 deltagere, mod normalt omkring 120, havde meldt sig til årets traditionelle åbne hornfiskekonkurrence.
Denne gang blev der dystet i tre rækker, seniorrækken, juniorrækken og småbådsrækken. Ideen med også at have en bådklasse er så god, at denne klasse vil være med fremover, fortæller Michael Jacobsen fra Høng-foreningen.
Og der blev fanget fisk i lange baner. Ikke kun hornfisk, men adskillige andre fiskearter, da der også var præmie for flotteste bifangst.
Vinder af seniorrækken blev følgende: Nr. 1 Jan Kjær 626 gram. Nr. 2 Torben Christensen 556 gram. Nr. 3 Claus Clemmensen 506 gram. Nr. 4 Poul Kristiansen 489 gram. Nr. 5 Jan Sørensen 479 gram.
Juniorrækken havde følgende vindere: Nr. 1 Adrian Jensen 421 gram. Nr. 2 Ida Jensen 396 gram. Nr. 3 Glenn Daugaard 374 gram, Nr. 4 Niclas Nielsen 362 gram. Nr. 5 Mathias Johnsen 357 gram.
Vindere i bådrækken blev: Nr. 1 Svend Åge Frederiksen 533 gram. Nr. 2 Ole Tvede Larsen 520 gram. Nr. 3 Niclas Tvede Larsen 484 gram. Nr. 4 Steen Jensen 480 gram. Nr. 5 Patric Pedersen 434 gram.
Flotteste bifangst i senior/juniorrækken blev en havørred på 1,481 kilo fanget af Jan Rasmussen og flotteste bifangst i bådklassen blev en rødspætte på 418 gram fanget af Anette Hansen.
Ikke mærkeligt at bestyrelsen var godt tilfreds med såvel deltagerantal som fangster.