Jens Bursell med en flot gedde, der huggede på en Big Bandit i Jigskinz farven pike.

De fleste af os har adskillige agn, som vi sjældent bruger – enten fordi vi har fået købt en ”forkert farve” – eller fordi agnen har fået så mange tæsk, at maling og lak efterhån­den er røget helt af. Det er der heldigvis råd for: Med de nye jigzinz kan du med et snuptag give dine hardbaits nogle helt nye farver.

 

AF JENS BURSELL

 

HVAD ENTEN du er til laksetrolling, kystfiskeri med store gennem­løbere eller predatorfiskeri med store hardbaits, så giver de nye Jigskinz dig nogle helt nye mu­ligheder for at peppe dine gamle agn op på en uhyggeligt let måde, som er lige til at gå til for enhver.

Kort fortalt går konceptet ud på, at man køber nogle fotografisk printede ”rør” af tynt krympeflex plast, hvorefter man sætter den omkring agnen, klipper til, dyp­per i kogende vand, så plastrøret krymper omkring agnen – og vupti: Din agn er forvandlet til en helt anden farve.

Man kan få alle typer af farver, men det er i min optik især affo­tograferinger af byttefisk, der er de mest interessante, eftersom det vil være disse, der er svæ­rest selv af male med normale teknikker. Det siger sig selv, at hypernaturalistiske imitationer af skælmønstre kan være både svære og tidskrævende at male selv.

Sådan påmonteres Jigskinz

Her får du opskriften på, hvordan man gør med udgangspunkt i traditionelle jerkbaits til gedder:

 

Jigskinz

1) Hvis dit nye Jigskinz har en lys farve – og det originale bait har en meget skrigende farve som fx her, er det en god ide at grunde originalen med en godt dækken­de hvid – som fx denne vandfaste hobbyfarve fra Humbrol.

2) Skær dit jigskinz af, så det er 2-3 mm længer end agnen i hver ende, og marker hvor øjerne sidder.

3) Klip hul til øjet med en hul­maskine. Alternativt kan en fin saks bruges.

4) Husk også hul i enden, hvis montageøjet er asymmetrisk som her.

5) Hold i øjet med en tang og dyp hele herligheden i spilkogen­de vand.

6) Hold agnen nede i cirka 20 sekunder.

Jigskinz

 

7) Giv gerne enderne en ekstra gang, så de slutter tæt.

 

Jigskinz

 

8) For at give dine agn en or­dentlig holdbarhed overfor skar­pe tænder bør du coate agnen med epoxylak som fx denne resin.

 

Jigskinz

9) For at få en jævn fordeling af resin-coatningen, bør agnene hænges op på en ramme – eksem­pelvis som vist, så du kan rote­re den i takt med, at coatningen størkner, hvorved man undgår stivnede dråber på agnen.

10) Fisk og fang.

 

Jans Lystfiskershop

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This