En glad Rikard Bergström med turens største gedde på 12,8 kilo taget på en Deviator i farven dirty roach. 07-03-2008 – FISKEKAMMERATERNE Rikard Bergström og Johan Tiljander fra Sverige, har haft to fantastiske fiskedage i den svenske Blekinge skærgård på jagt efter grumme gedder. På kun to dage fangede de tilsammen hele 60 gedder på jerkbaits, hvilket man kun kan være stolt af. De havde flere forskellige jerkbaits med på turen, men det var især én bestemt jerk, der overtrumfede alle andre. Savage Gears nyhed Deviator i farven dirty roach, var helt klart favoritten. Det var den, der var hovedårsagen til Rikards to største fisk på henholdsvis 9,8 kilo og hans største gedde, og dermed nye personlige rekord, på hele 12,8 kilo fordelt på 116 centimeter.
Også Michael Jänchen har haft heldt til at overliste gedderne med en Deviator jerk fra Savage Gears. Gedde her vejer 10,5 kilo. Det er ikke kun Rikard Bergström og Johan Tiljander, der har haft succes med de giftige jerkbaits fra Savage Gear. Den svenske geddefisker Michael Jänchen, har også haft succes med fiskeriet i den svenske skærgård. Han var på en tur hvor han også brugte Deviator og Freestyler jerkbaits. Der må være noget om snakken, når disse agn bliver rost blandt geddefiskerne, for Michael havde succes med at lande 12 gedder med de største på 8,2, 8,4, 10,2 og 10,5, alle taget på Deviatoren. Vi ønsker de tre geddefiskere tillykke med fangsterne.
Send et billede og en lille beskrivelse til cs@fiskogfri.com, hvis du også har været ude og fiske.
Du kan læse mere om de forskellige jerkbaits på prologicfishing.com eller på Savage-gear.com.
Klik her for at læse om havørreder fanget på jerkbaits.