Jardines snaptakel – historien om et gammelt forfang

Alfred Jardine fotograferet med sine imponerende geddefangster. Formodentlig omkring 1883.

 

I min grejkasse eller rettere i en af mine mange grejkasser ligger to geddeforfang. Der har de ligget trygt og godt i rigtig mange år. Ved nærmere eftertanke omkring 50 år, og det besynderlige er jeg kan huske hvor, og hvornår jeg købte disse to Jardines Snap Takler. Her får du historien om de ikoniske gamle gedderigs.

AF PER EKSTRØM

Som knægt var det altid spændende at tage ind i Jagt & Fiskerimagasinet i Studiestræde og gå på opdagelse mellem alle de vældige mængder af grej i alle afskygninger. Lommepengene strakte dog hverken til dyre hjul eller eksklusive stænger, men det var gratis at ose. Endegrej og andre småting var der dog råd til. Jeg skulle blot økonomisere med de sparsomme skillinger. Det var ved et af disse besøg jeg købte de 2 geddeforfang. De lå nederst på en hylde, nærmest gemt væk i en lille plasticpose med et grønt stykke pap. Vist nok som tilbud eller en form for udsalg. Varer der for længst var blevet uaktuelle. Prisen var også beskeden. Omkring en ”Femmer”, så det var overkommeligt. Selve forfanget bestod af et stykke metalvire monteret med 2 specielle trekroge med mulighed for at regulere den ene krog efter størrelsen på agnfisken. Det var avanceret, så dem måtte jeg eje. Efterfølgende tror jeg nok, jeg har fisket med dem et par gange, men ellers har de ført en ensom tilværelse dybt begravet i grejkassen.

Jardines forfang

Jeg havde faktisk næsten glemt dem, da jeg en dag sad og læste i et gammelt katalog fra netop Jagt & Fiskerimagasinet, hvor der var en tegning af de pågældende forfang. Der var det jo. Grejkassen kom frem. Jeg huskede nogenlunde, hvor de lå gemt. Jo! – Det var de samme, og de havde også et navn: ”Jardines forfang”. Ved at gå længere tilbage i gamle kataloger fandt jeg ud af, at Jagt & Fiskerimagasinet havde solgt forfangene gennem flere årtier. I kataloget fra 1939 er de der også. De kostede 85 øre stykket. Allcock, det store engelske grejfirma, havde, i deres katalog fra 1937, også forfanget.  Der var prisen 9 pence, som svarer til ca. 75-80 øre, hvis vi antager, at 1 pund på det tidspunkt svarede til omkring de 20-22 kroner.

 

Patenteret i 1896

Yderligere undersøgelser viste også, at denne Jardine havde taget britisk patent på forfanget d. 25. februar 1896. Kort sagt jeg havde fingrene i et forfang, der var konstrueret for mere end 100 år siden, og da jeg købte det, havde det mere end 70 år på bagen.

På den baggrunde måtte jeg finde ud af lidt mere, så jeg begyndte at grave i hvem denne Jardine var. Da der var taget britisk patent, var der ikke noget overraskende i, at han selvfølgelig var englænder. Og er det noget englændere har styr på, så er det deres gamle kendte lystfiskere. I det 20 århundrede er der faktisk en del som er blevet adlet for deres indsats indenfor formidling af lystfiskeriet.

Det viste sig, denne Jardine hed Alfred til fornavn og var født i 1828. Så min opdagelse om at forfangene stammede fra en ”fjern fortid” til holdt stik. Alfred Jardine var født ind i en relativt velhavende familie, der tilhørte yderkredsen af det engelske aristokrati. Alfred havde en ældre bror, Frederic, som lærte ham at fiske med flue, men det var ikke som fluefisker Alfred senere blev kendt. Han var mere til allround fiskeri, og i forbindelse med sit arbejde som handelsmand, kom han vidt omkring. Altid medbringende sine fiskestænger, og altid på jagt efter fisk i alle afskygninger – og helst store fisk. Han var vel nok verdens første ”specimen hunter”, inden dette begreb for alvor blev udbredt.

Guldmedalje i gedder

Var der noget Jardine også var god til, så var det at iscenesætte sig selv. Ved en stor international udstilling om fiskeri i 1883 fremviste han sin samling af udstoppede gedder, som han naturligvis alle selv havde fanget. Det indbragte ham blandt andet 2 guldmedaljer, diplomer samt flere andre præmier. Ved hans 70-års fødselsdag i 1898 opgjorde ”The Fishing Gazette” hans fangster med ordene: ”Formodentlig kan ingen andre lystfiskere slå de imponerende mængder af store gedder. 37 lbs, 36 lbs, 31 lbs. 30 libs samt et dusin andre fra 27 lbs til 20 lbs”. Nu var han som nævnt ikke kun en god lystfisker. Han var også kreativ og innovativ indenfor lystfiskeriet. Han udviklede flere  fiskeredskaber som han tog patent på foruden forfanget. Redskaber man i dag nok ville ryste på hovedet af. Trods sin store viden, indsigt og erfaring indenfor preditor fiskeriet blev han kun forfatter til en bog, ”Pike and Perch”, som han skrev i en alder af 70 år. Bogen er forholdsvis nem at få fat på antikvarisk, og hvis ikke man kan skaffe sig et originalt eksemplar, findes den som genoptryk til 230 kroner hos Saxo.com.

Jardine leverede, til trods for at han kun står noteret som forfatter af en bog, også bidrag til andre forfatteres bøger. Interesserer man sig for gammel engelsk lystfiskerlitteratur, er der udgivet rigtig store mængder. Et særligt kendetegn for perioden 1850 til omkring 1900 er anvendelsen af tegninger. De samme tegninger går igen i alle bøgerne. Selv den kendte danske bog ”Færskvandsfiskeriet” af Arthur Feddersen, der findes i 2 udgaver fra 1873 og 1894, indeholder de engelske tegninger. Feddersen begik også den bedrift at ”låne” tekster fra de engelske bøger, så meget af teksten i bogen vedrørende grejet er en direkte oversættelse af engelske forfattere. Det skyldes nok, at Feddersen først og fremmest var biolog, ikke lystfisker, selvom han blev det første æresmedlem af Lystfiskeriforeningen, men det er en helt anden historie.

Jardine var som nævnt en kontroversiel mand, der ofte skilte vandene, men man kunne ikke  fratage ham hans evner ud i fiskeriet. Og forfangene i min grejkasse? De bliver hvor de er, det er nemlig min historie.