I Michael Sands nye jagtbog kan man også læse om fiskeri efter blandt andet laks, ørred og – som her – stør. 18.01.10 – JAGTÅRBOGEN har efterhånden otte år på bagen, og nu er der endnu et eksemplar på gaden – Jagtårbog 2010. I jagtårbogen finder man jagtreportager fra hele fem kontinenter, og her er masser af underholdende, informativ og debatskabende stof, som kan fastholde og fascinere jægeren.

Det påstås jo, at der er en lystfisker i enhver jæger, og derfor giver det sådan set meget god mening, at der som noget nyt er et par artikler om lystfiskeri i årbogen. De drejer sig om fiskeri i Canada efter stør og laks og ikke mindst ørredfiskeri i New Zealand. Forfatteren har haft sin 11-årige søn med på flere ture, og det er særligt medrivende når man læser om den unge Robins perspektiver på jagten og ikke mindste fiskeriet.

Nyt er det også at Jagtårbogen søsætter sin helt egen hjemmeside – www.michael-sand.com På den hjemmeside vil man kunne finde masser af supplerende billeder, artikler, nyheder og oplysninger som bygger videre på bøgernes indhold.

Prisen på den nye Jagtårbog er 299 kr, og den kan købes i jagtforretninger, hos boghandlere, på www.netnatur.dk og på www.michael-sand.com

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This