– Forleden havde jeg tidligt fri fra arbejde, var det oplagt at køre ud med stangen og få noget luft og forsøge at få stillet fiskefeberen, fortæller Nicolaj Kaas. – Da isen var begyndt at gå i flere af søerne rundt om på Sjælland, tænkte jeg, at det var tid til at besøge Nordvestsjælland Fiskepark.
– Da jeg kom til søen viste det sig, at isen stadig hang ved i mange af søens hjørner, som ofte holder fisk. I en lille bugt var der dog nogle små huller, som kunne fiskes. Så jeg hoppede i et par waders og begyndte at lave bølger ud over den tynde is. Det er et godt trick, når man gerne vil udvide ens fiskeplads, som er frosset til.
– Jeg riggede min lille Westin W8 2nd til i 6,1 fod med 4stk 0,8 hagl – 30cm forfang og en lyserød Westin Nightcrawler jig. Da mange af fiskene er ret kulderamte vidste jeg, at den nok fiskede bedst ved bare at ligge derude passivt. 30 sekunder nåede den at ligge ude i hullet, før den første sad der. Fighten var kort men intens. Nightcrawler ormen var totalt slugt. Det var en flot blank hidsig ørred på omkring 1,5 kilo. Hullet viste sig at holde flere fisk, og i løbet af de knap 1,5 time, hvor jeg fiskede, fangede jeg tre pæne ørreder mellem 1,5-2kg – alle på samme metode. Det er en nem metode, hvor man undgår at få snaskede fingre fra fx bait eller rogn. Og jiggen kan blive genbrugt igen og igen, slutter han.
Du kan se flere videoer med gode tips til UL-spin med softbaits i disse videoer på Fisk & Fris Youtube
UL-spin i put and take – del 1 – tips til grej og udrustning
UL Spin i put and take – del 2 – Det praktiske fiskeri
Mikrosoftbaits til put and take fiskeri










