Her bliver der arbejdet igennem. Og det giver varmen, selv om der er minus 16 grader.LØRDAG DEN 4. FEBRUAR var otte juniorer og tre seniorer ude at lægge 20 kubikmeter grus ud i en lille bæk, som løber forbi klubhuset i Holstebro Og Omegns Fiskeriforening. Det fortæller Michael H. Hansen, der er juniorleder i foreningen.

– Selv om det var hundekoldt, minus 16 grader, så var der mødt otte juniorer op, for at hjælpe med at lægge gydegrus ud i den lille Fjørk bæk. Og der blev knoklet i fire-fem timer. Med til at holde varmen var en gang varm kakao og pølser til middag. Dette lille projekt var lavet som et juniorprojekt, og meningen er så, at vi vil lægge mere grus ud i november-december i 2012 længere nede af bækken, fortæller Michael.

Og det er den slags benarbejder der skal til for, at fiskene bedre kan reproducere sig selv. Respekt skal der lyde har fra Redaktionen!

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This