David Thormar, der er produktudvikler for Fairpoint og Westin Fishing, har oprettet hjemmearbejdsplads i sit sommerhus ved Sjællands Odde. Og af alle steder i verden, så er det helt sikkert ikke det ringeste sted:

– I disse Covid-19 tider er der vendt op og ned på det hele, fortæller han. – Vi er alle begrænsede på mange måder, men der er heldigvis stadig mulighed for at tage ud i naturen og fiske. Fra min hjemmearbejdsplads har jeg mulighed for nogle hurtige aftenture, og det har givet pote.

– De sidste to aftener har givet fint med fisk, hvor den ene aften gav fire og den and ni havørreder på bare 1,5-2 timers fiskeri. Hovedsageligt er det mindre fisk op til 50 centimeter, men der kom også lige en tyksak, der var lidt bedre på 66 centimeter, som du kan se ovenfor. Det er lang tid siden, at jeg har fået så fin en fisk i mit gamle hjemmevand på Sjællands Odde.

– Fiskene har taget mindre blink som fx D360 Distance i 18 gram eller en flue som fx Polar Magnus fisket på bombarda. De nye W10 stænger, som er virkelig fornøjelige at gå med, har selvfølgelig været med på tur, og de forskellige modeller er blevet luftet på behørig vis. Det er bare med at komme ud, nu hvor forårs fornemmelserne virkelig er i gang. Flygt fra Covid-19: Tag ud og fisk, slutter David

Foto: Einar Petersen og David Thormar.

 

Friluftsland

 

Havørred til David Thormar

De nye W10 kystspinnestænger er blevet banket godt igennem under David Thormars corona-eksil på Sjællands Odde.

 

    Friluftsland

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This