– Det er lyden fra stangholdere som knirker, der får min opmærksomhed på, at stangen nu flekser dybt bagud, fortæller Jan Jensen. – Bremsen på den gamle røde Ambassadeur 5000 er strammet godt op, så der bliver ikke givet line.
– Jeg snupper stangen, og begynder at dreje kajakken mod bagbord, så jeg får fisken op på siden af kajakken. Den hvide vintersol blænder mig næsten, da jeg vender kajakken, men kort efter ser jeg så den prikkede, pig-rygfinne fra sandarten, som bryder det flimrende vandspejl.
– Folk der fisker om vinteren, ved hvad der ligger forud for sådan en oplevelse; vinteraftner med grej der skal trimmes, forfang der skal bindes, kroge der skal skærpes, batterier der skal lades, tørdragt og ikke mindst en bil som skal læsses med kajak og grej. Nu – ude på søen, under mig og min gamle Outback i det 2 grader varme vand, kredser sandarten og den ender i nettet – fedt – Den lille Garmin plotter får et mærke!
– Sandarten er en fantastisk fisk, jeg lader mig stadig imponere. Reelt er jeg stadig i lære i mit første år som sandartfisker, så for mig ligger glæden egentlig bare i at fange en sandart. Drømmen om større fisk findes, men indtil videre er det godt, bare det at lykkes med en fisk eller tre. Det bliver en fantastisk dag, fisk inden spisepausen og der er også fisk derefter. Den hvide januar sol hænger til sidst lavt over horisonten, så jeg begynder hjemturen, og to kilometer før jeg når bilen, bryder drevet sammen, så pagajen kommer i brug. Der skal sku´ altid være en Plan B, når man er på vandet om vinteren… Fedt at være kajakmand.
Med sin næsten drageagtige rygfinne er sandarten en imponerende fisk.
Jan Jensen med endnu en fin sandart fra kajakken.
