– Efter flere nul-ture siden januar, tænkte jeg at prøve lykken forleden også, fortæller Artemis Lilo. – Det var fine vejrforhold, og jeg kunne ser på sejladsudsigt appen, at vinden var let nordvest, og højvandet var på vej fra kl. 17.00. Turen gik først til Gerrild Nordstrand, hvor vandet var lidt grumset. Efter en times fiskeri med blink og ophængerfluer, var der ingen fisk. Jeg kørte derfor videre til Gerrild Klint, hvor jeg mødte en anden fisker på vej op fra kysten med en flot fisk på 60+, som han havde lige fanget for en halv time siden.

– Jeg spurgte, hvor det var henne og fik af vide – at cirka 400 meter herfra var der et hotspot. Straks skyndte jeg mig derhen som et lille barn, og startede med at fiske en strækning på cirka 200 meter af. Jeg mærkede ikke noget den første time, hvor jeg fiskede med en hvid og rød stripper. Herefter skiftede jeg til en gennemløber – nemlig en Hotshot på 20 gram i olivenfarve med sorte og røde striber. 10 minutter efter mærkede jeg det første hug lige tæt på og fangede en havørred på cirka 40 centimeter, som jeg valgte at slippe fri igen. Jeg kastede ud igen, og 15 minutter efter: Boom. Så fik jeg et ordentligt hug, og jeg kunne fornemme, at det var en stor fisk. Spænding var stor, da jeg så fisken spring to gange i vandet. Jeg holdt linen stram og holdt øje med hjulets bremse, så fisken ikke pludselig kunne komme op i fart. Efter cirka 15 minutters fight fik jeg landet en fin havørred på 70 cm og 3,8 kg, hvilket var en fantastisk oplevelse. Fisken var fuld med rejer og i flot kondi.

 

Tohatsu

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This