Søndag d. 1/5 2021 afholdt Nakskov Sportsfiskerforening den årlige Hornfisketur på Nakskov Fjord. – På turen var der 14 deltagere fordelt på 7 både, fortæller Jakob Brun fra Nakskov Sportsfiskerforening. – Klokken 8.00 gik starten fra Nakskov Havn, og formiddagens fiskeri forløb planmæssigt med hornfisk til alle mand. Kl. 12.00 var der aftalt fællesspisning på den altid hyggelige Vejlø, og menuen var som altid det sikre hit blandt deltagerne – nemlig grillpølser med alt hvad der dertil hører.

– Om eftermiddagen fortsatte fiskeriet atter med fine fangster, indtil klokken 16.00, hvor bådene igen skulle være i havn. Der blev i alt fanget cirka 160 Hornfisk og 2 Havørred af de 14 deltagere. 

Dagens tre største Hornfisk blev fanget af følgende: 

  1. Henrik Mattsson. 0,736kg. 
  2. Morten Hansen. 0,702kg. 
  3. Bjarne Nielsen. 0,698kg.

​På billedet af dagens tre vinders ses fra venstre af: Bjarne Nielsen, Morten Hansen og Henrik Mattsson.

Har du selv haft et spændede arrangement i din lystfiskerforening er du velkommen til at sende en beretning og et foto til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36. 

Du kan se en video om nogle af de mest effektive og sjove metoder til at fiske hornfisk her. Husk at abonnere på Fisk & Fris Youtube-kanal. Det er gratis.

 

Hvidovres Sport Marts 2021

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This