HORNFISKEFESTIVALLEN på Samsø var en forrygende succes: Så er den første hornfiskefestival på den skønne ø Samsø vel overstået, og hvilken succes det blev. De 140 tilmeldte, både lokale Samsingere og forhåbningsfulde færge tilrejsende lystfiskere havde de store smil fremme i de to dage festivalen varede. Vejret startede gråt og blæsende, men så skal jeg ellers love for at solen bragede igennem og sørgede for en perfekt ramme om festivalen. Storrygerne Jan Gildam og Gordon P. Henriksen sørgede for, at der weekenden igennem hang en skøn duft af nyrøget hornfisk, nye samsøkartofler og strandkål over den hyggelig havn ved Langør, hvor festivalen havde sit udgangspunkt. Mange børn havde tager deres far eller mor med ud for at fange de langnæbbede og oplevede sammen fiskebasillen i kroppen, når en hornfisk var sikkert på land. Der var mange fine præmier på højkant sponsoreret af bl.a. Pure Fishing og Fisk og Fri – og det fik naturligvis også smilende frem under den afsluttende præmieoverrækkelse. Det langste horn var 78,5cm. og blev fanget fra båd. Tak for en herlig festival og på gensyn i 2014.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This