Michael med den helt-forslugne gedde på 7,4 kilo fra Tystrup Sø.21-03-2012 – DET KØRER FOR MICHAEL JÆGER PETERSEN for tiden. Og det er fedt, at han deler ud af oplevelserne. To store aborrer er det blevet til indtil videre – og så denne lidt unikke oplevelse fra Tystrup Sø. Her er hvad han skriver:
Og der endte helte sine dage – i kæften på en 7,4 kilo tung gedde med en længde på 89 centimeter.
– Jeg indsender et par billeder af denne gedde, som jeg fangede på Tystrup – dog ikke på grund af størrelsen, men at den havde en helt (red: fiskearten helt) i gabet. Dette forekommer vist ikke så tit, og desuden er der ikke mange helt i søen, forklarer Michael og fortsætter
– På baggrund af fire fiskeundersøgelser foretaget siden 1996, med 24 garn pr. gang, var der i gennemsnit kun cirka 1,5 helt pr undersøgelse. Ikke mange.
– Og helt utroligt, at sådan en gedde bliver ved med at hugge, selvom den umiddelbart lige inden den røg på krogen havde indtaget en sådan en fisk, slutter Michael.
Det skal lige sige, at gedden huggede på en spinner. Fantastisk beretning!