– For nylig fløj fem gutter fra Hvidovre Sport- og Lystfikserforening afsted fra Kastrup Lufthavn, 2300 km nord på mod Alta, fortæller Christian Balle fra HSLF. – Herfra gik det videre cirka. 3,5 time i bus mod Havøysund, hvor en gammel ven tog imod os til fem dages havfiskeri med helleflyder, sej og torsk på ønskelisten.
– Vejret var godt, og det blev nogle dejligt lange dage på vandet, hvor vi så både fiskeørn, marsvin, delfiner og hvaler. Til trods for, at vi lige skulle bruge lidt tid på at få skudt os ind på fiskeriet, fik vi hul på bylden og alle fiskene på ønskesedlen blev indfriet med både torsk og sej i fine mellem størrelser samt flyndere med fisk på 151 og 153 cm som toppen. Alt i alt en vidunderlig tur til Nordnorge. Dejligt igen at komme på disse kanter og opleve alt hvad det område kan.