Daniel Petersson fra CWC Fishing Team fangede denne musky på 47 tommer på topwater-agn under en tur til USA sidst i september.

Stefan "Trumman" Trumstedt med en drømmemusky på 51,25 tommer taget på en Double Cowgirl fra Musky Mayhem Tackle.5.10.2011 – 50 TOMMER er drømmegrænsen for den amerikanske fiskeart muskellunge, eller musky, som den oftest kaldes. Stefan "Trumman" Trumstedt og Daniel Petersson fra CWC Fishing Team har netop været i USA for at opleve dette hæsblæsende og aktionfyldte fiskeri, hvor det lykkedes for Stefan Trumstedt at fange en fisk over drømmegrænsen.

Fiskeriet foregik på lavt vand og de to fiskere havde omkring ti følgere efter deres agn, – Det er det mest spændende fiskeri jeg nogensinde har oplevet, fortæller Trumman. Mange amerikanere kalder musky’en for "the fish of 10.000 casts", så det siger noget om hvor svært det kan være at finde og lokke den sagnomspundne fisk frem fra dybet. Daniel Petersson var den første til at få hul på bylden med en rigtig flot fisk på 47 tommer taget på topwater agn. Først efter solnedgang lykkedes det for Trumman at kroge en fisk, men sikke en fisk han fik: – Lige efter mørkets frembrud fik jeg et knaldhårdt hug 3 meter fra båden på min Double Cowgirl spinner, fortsætter Trumman. – Fisken fightede esktremt hårdt, men kampen endte ud til min fordel og det lykkedes os at få musky’en i nettet. 51,25 tommer målte fisken og dermed blev drømmegrænsen brudt!

Muskellungen (Esox masquinongy) er en amerikansk slægtning til gedden, bare større, stærkere og om muligt endnu mere aggresiv. Dog findes den i knapt så stort antal som gedden, hvilket samtidig gør den utroligt eftertragtet blandt de mest hardcore jerkbaitfiskere i USA. Læs mere om musky-fiskeriet i USA i Fisk & Fri’s online artikel arkiv her: Vildt og brutalt – Musky Mania.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This