– På trods af, at vejret ganske vist har været rigtigt fint de sidste dage, må vi sige, at fiskeriet desværre ikke har været noget af skrive hjem om i denne sæson, beretter Kim Kjær Kalør, der er skipper på Yellow Reef, der, som navnet antyder, typisk fisker på Det Gule Rev. – Vi har dog haft rigtig fine dage indimellem og ofte med lidt ekstra flotte fisk.
– I går fik vi eksempelvis en rigtig flot havtaske på krogen, og det vækker altid lidt opsigt ombord, når der kommer en lidt mere speciel fisk som denne op – og straks giver det anledning for fiskerne til at fortælle røverhistorier om, hvad de har fanget af sjove og spænde fisk i tidens løb.
– I dag havde vi også en heldig mand, der fangede en stor mørksej på hele 13 kg. Han mente ganske vist, at der var langt til overfladen, da vi fiskede på 100 m vand, men som de fleste andre, der fanger noget stort eller særligt, er der glæde ombord, samt endnu en ny anledning til at fortælle om, hvad man ønsker sig at fange, eller hvad man selv har som PR. I søndags havde vi også en god dag, hvor vi fangede tre torsk på over 11 kg.