En gruppe multetosser , var i weekenden taget til Samsø for at prøve kræfter med den svære fisk. Drengende fik sig en hård nulbon på multefronten, men til gengæld viste Samsø sig fra det lune hjørne hvad gjaldt havørrederne.
Morten Jensen med en flot havørred fra Samsø
Selvom gruppen stort set ikke fiskede efter havørrederne, huggede de gentagne gange på deres grønne multefluer midt på dagen.
– Vi så da også en hel del havørred på pladserne, og i løbet af weekenden kom flere fine havørred samt en makrel på land, fortæller Gordon P. Henriksen.
– Dette resulterede selvfølgelig i et dejligt aftensmåltid med brændnælderøget samsøørred, slutter Gordon.
Vil du vide mere om samsøs fantastiske havørredfiskeri, kan du læse Simon Gads artikel i septembernummeret af Fisk&Fri. Se mere <a href="https://www.fiskogfri.dk/Forside/Dette-nummer">her</a>
Læs mere om Slaget på Samsø: www.megalops.dk