Zaher Atrach fra Brøndby Strand var meget stolt da han den 26. oktober fangede denne flotte havørred på 5,0 kilo i St. Vejle Å.5.11.10 – 14-ÅRIGE ZAHER ATRACH havde lige fået fri fra skole efter en lang dag. Det var en lang dag, for han vidste at han skulle ud at fiske med sin svoger når han fik fri!

Udgangspunktet var St. Vejle Å, hvor Zaher også skulle prøve sine nye vaders. Inden han vadede ud tog han lige et par kast uden held, hvorefter han gik 10 meter ud i vandet. Det første kast ude i vandet gav et hårdt hug, og Zaher havde svært ved at holde fast i stangen! Zahers svoger, Mohammed, råbte så at han skulle skynde sig at løsne bremsen og give fisken noget line. Efter en vild fight fik Zaher fisken op på land. Det var en stor havørred på 5,0 kilo, og han blev mægtigt glad, for det var den første større fisk han nogensinde har fanget! Selvom han kun er 14 år, så følte han sig som en meget erfaren lystfisker da fangsten var sikret, skriver han blandt andet i sin rapport til Fisk & Fri.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This