– Jeg havde længe glædet mig til at vinden skulle vende, og det skete så endda på en fridag, fortæller Esben Bay Sørensen. – Efter en times tur i bilen kom jeg frem til pladsen. Jeg spejdede straks efter, hvordan vandet så ud – og det var fiskbart!
– En anden fisker havde haft samme tanke som mig, og vi hilste kort på hinanden. Der var dog flere kilometers fiskevand foran os, så ingen løb afsted for at være først på pladsen. Jeg valgte at gå en længere tur hen af stranden for så at fiske tilbage til bilen. Jeg så inspireret vandet på vejen, og det kriblende for at komme i gang.
– Bølgerne kørte dejligt ind, og vandet var spritklart. Mavefornemmelsen var derfor god, da jeg lagde det første kast ud i badekarret. I tredje kast mærkede jeg et kort bump i wobleren, der blev spinne langsomt ind. Linen strammedes op, fisken stod tungt og fighten var meget udramatisk, da fisken havde slugt wobleren – Den Stive. Efter to minutter lå fisken, der vejede 3,4 kilo og var 68 centimeter lang, på stranden, slutter han.
Hvis du selv har været på fisketur og har haft nogle gode oplevelser, så send en mail eller sms til redaktionen med din historie og et foto til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.