– Det hele startede med, at jeg skulle mødes med Villads og hans far, fordi jeg skulle vise dem nogle steder i åen og give lidt tips og tricks til Ribe Vesterå, fortæller Ignis Furmonavicius . – Vi startede ud klokken otte om morgenen, hvor vi tog ned til en kendt plads. Her begyndte vi så at fiske lidt. Villads og jeg startede ud med flue, men gik hurtigt over til orm, da jeg følte, at det var orm, de ville have i dag.

– Jeg fik skiftet stang og sat en god klump orm på, og så var det ellers bare at begynde fiskeriet. Efter 30 minutter med ormene skete der noget interessant. Proppen begyndte at hoppe og danse, så jeg troede først, at det var aborre, der drillede, men så forsvandt flåddet. Den fik lige fem sekunder, hvorefter der kom et modhug fra den anden verden, så krogen kunne sætte sig. Straks, da krogen var sat, kunne jeg godt mærke, at det var en god fisk, og efter fem minutters fight, kunne Villads lande fisken, som viste sig at være en super flot han havørred på 75 cm og 5,3 kg.

Har du selv haft succes ved åen, så send os en historie og et par fotos til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Søsportens Sikkerhedsråd Sejl Sikkert

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This