HAVØRREDGUIDE TIL DET SYDLIGE DJURSLAND

Morten Nielsen fighter en fin ørred på kyststrækket lidt nord for Jernhatten.

 

Få steder er chancen for at udleve sin drøm om den store blanke kystørred større end på Djursland. Med et bredt spektrum af fine pladser samlet på et relativt lille geografisk areal er det et ideelt udgangspunkt for at sætte krogen i et sølvblankt muskelbundt. Vi har talt med den lokale kystekspert Stefan Skovbo.

Af BO JENSEN

DET MESTE AF DAGEN har jeg gennemtævet området ved Jernhatten, og der er ikke sket det store. Måske er vejret for godt? Måske skal jeg til at vælge en ny plads? Alligevel nyder jeg tiden ved vandet med fluestangen, og bedst som jeg står der og dagdrømmer sker det.

Jeg følger som altid fluen under indtagningen, og hvad jeg til at starte med tror er den mørke tang, der kaster skygger i takt med bølgerne, viser sig pludselig at være en temmelig stor fisk, som kommer nærmere. Ved hvert strip stiger hjerterytmen mærkbart, og helt inde ved stangspidsen viser ørreden sin sande størrelse. Den er enorm. Som i slow motion, ser jeg dens kæber smække sammen om fluen.

Yes! Jeg hæver stangen, der bøjer i takt med fiskens bevægelser, men den kraftige ørred ænser det ikke. Den svømmer uanfægtet et par meter videre, og så sker det der ikke må ske – fluen mister sit tag. Inden jeg når nå at bande fiskeguderne langt ned i helvede, kaster jeg mekanisk ud igen, selvom jeg godt ved, at det er ligeså lille chance som at vinde i Lotto. Men så sker det som ikke kan ske – den store fiskekrop vender tilbage og præcis som før følger den med fluen ind igen.

Præcis foran mig tager den igen! Fiskefeberen er på ti-skalaen gået fra to til 10 til nul og nu igen på ti. Stor er skuffelsen, da scenen gentager sig og fluen igen forlader sit greb i fiskegabet. Skalaen går langt i minus og fisken begiver sig videre… sejrherre uden kamp og med mig stående tilbage med en underlig fornemmelse.

 

 

MANGE LYKKELIGE TIMER har jeg tilbragt ved Djurslands herlige kyster. Men der er findes fiskere, som har det som hjemmevand. Jeg har taget en snak med den lokale ekspert Stefan Skovbo om hvilke pladser, der jævnligt kaster store ørreder af sig.

STEFANS HJEMMEBANE er pladserne på den sydlige del af Djurs – land, og trods sin unge alder har han virkelig fingeren på pulsen, hvad angår hotte steder og de seneste fangster. Ifølge Stefan er intet vigtigere end at kende sin besøgstid ved hav ørredpladserne. Når der er gang i jungletrommerne, drives de mest ihærdige af huse.

Energien der lægges i fiskeriet intensiveres, når der er fiskemeldinger og spildtiden med anstrengelserne i uproduktive perioder minimeres. De bedste og største fangster sker i perioder, og når det virkelig spiller, fisker Djurs på højde med de allerbedste områder i Danmark.

Spørger man Stefan til råds får man følgende svar: Du skal vælge en plads med lidt gang i vandet. Der må gerne være pålandsvind, bølger og svæv. Det sætter ørreden på finnerne, og den hugger mere resolut. Jeg tror på, at den har lidt kortere tid i den ringere sigtbarhed, og derfor hugger den hurtigere. – Herefter skal du tænke på at dække noget vand, understreger han og fortsætter. – Sørg for at få fisket noget kyst af og prøv gerne flere pladser.

Det gode ved Djurs er, at pladserne har en beliggenhed, som gør flere pladsskift muligt på samme dag. Sidst men ikke mindst skal du tro på det, du fisker med. Et halvhjertet forsøg er ikke meget værd. Man fisker langt mere effektivt med noget, man har tiltro til. Af samme grund har Stefan ikke bestemte mønstre han vil anbefale, det mener han er op til den enkelte. Men hvis man spørger ham, hvad han fisker med, er svaret klart. – Jeg gør meget ud af mine egne imitationer, for jeg tror imitation og bevægelse i fluen er altafgørende for at udløse huginstinktet. Jeg fisker både med fiske-reje-, og tangloppeimitationer og forsøger at indbygge de mest levende og bløde materialer, som hjælper med at give bevægelse og liv til fluen. Men jeg kan også godt lide at bruge farvede, levende mønstre på kolde dage. I roligt klart vand bruger jeg mindre fluer i størrelse 8-10, og når der er gang i vandet, kommer de største fluer i str. 1-2 på forfanget, da fisken ofte er meget mindre kritisk.

 

 

HVAD MED TEKNIK OG STRATEGI? Gør du noget specielt? – Ikke ud over at jeg tager fluen ret kvikt ind, svarer han. – Og det gælder også om vinteren, når vandet er koldt. Men ofte afbrudt af pauser, hvor fluen får lov at dale. Det har vist sig at være effektivt.

– Jeg tjekker altid vandstand, vind og strøm, inden jeg tager afsted, fortsætter han. – Jeg fisker helst i blæsevejr på grænsen til det hårde vejr. Med det i baghovedet vælger jeg en plads, hvor det ser ud til er muligt at fiske. Er vinden for hård til, at man kan banke en flue igennem den, så må man tage sine forholdsregler og finde spots, hvor man har vinden fra siden. Kommer den fra den kastearmens yderside, må man kaste over sin skulder eller baglæns.

– Ved for hård vind kan vandet plumre op af ler fra skrænter, som findes på flere af pladserne på Norddjurs, fastslår han. – Så selvom vejrudsigten ser lovende ud, kan forholdene sagtens drille. Og selvom vinden ikke skulle

give problemer, har det flere gange vist sig, at vandet var helt opslammet af ler. Er det tilfældet, så mister jeg troen på fiskeriet og finder en anden plads. Der må gerne være bevægelse i vandet i form af bølger og strøm. Desuden må vandet gerne have en svag farve. Det synes jeg er bedst, og det giver mig størst tro på projektet. Mine erfaringer bidrager til vurderingen, af hvor meget vind den enkelte plads kan bære.

 

HVAD MED SPINFISKERNE – hvad skal de gøre? – Mange af de lokale bruger gennemløbere, som er blevet meget populære de senere år, forklarer Stefan. – Tobislignende blink og woblere er meget populære her på yderkysten. Både krasse farver giver gode resultater.

Vægten på agnen vælges efter forholdene. Helt op til 30 gram i blæst, og ned til hvad stangen kan magte – dvs almindeligt dansk kystgrej. Der findes en del folk, som går meget med spin, og de har rigtig fine resultater. Spin er effektivt, da man får dækket meget mere vand og kan gå lange stræk, mens man fisker, slutter han.

PLADSERNE PÅ DET SYDLIGE DJURS er talrige og gode. Du kan på Google Maps finde masser af gode fotos fra de følgende pladser, som er Stefans favoritter:

JERNHATTEN OG SKOVGÅRDE er typiske rullestenskyster overstrøet med store sten. Der fiskes på hele strækket mod øst til pynter og spidser, hvor en potent strøm giver god tilgang af fødeemner. Fiskene kan om vinteren gå meget tæt på strandens sten, så fluefiskeren har chancen for at udfordre de tunge fisk.

Der parkeres på den offentlige P-plads, og de bedste steder ligger et stykke oppe ad kysten mod nord, så det er derfor nødvendigt at tilbagelægge nogle hundrede meter ad stranden. Respekter det helårlige fredningsbælte ved Havmølle Å, som krydses tæt ved udløbet af Havmøllevej syd for Jernhatten.

KOBBERHAGE finder vi få kilometer syd for Jernhatten, som gør det let at besøge de to pladser indenfor kort tid. Pladsen er domineret af et stort rev, der stikker ret ud fra kysten. Søg gerne til siderne af revet, hvor du finder mindre rev og småpladser, hvor ørrederne også fouragerer.

På selve revet ligger store sten strøet gavmildt ud med en god vækst af blæretang imellem. Her fiskes på begge sider af det store rev. Især syd for revet afveksles kystens linjer med små knæk, pletter af sand og vegetation et stykke fra land. På efterårsdage kan man ikke så sjældent se store fisk gå fri af vandet. Det er selvfølgelig ikke lig med fangstgaranti, men det fyrer klart op i enhver fisker.

Du kan fiske hele strækket, der er cirka 1,5 km langt, før du når Blushøj Camping. Her vil der ofte være nogle få campister, der har forvildet sig ned til kysten. Ret ud for campingpladsen fanges der ofte godt med fisk – måske især fordi, at pladsen ofte fiskes. Stykket midt mellem Kobberhagen og dette sted har et meget mindre fisketryk – og lige så mange fisk. 200 meter nord for revet parkeres bekvemt lige ved stranden på Kobberhagevej.

BLUSHØJ kommer du til ved at køre mod syd ad Kristoffervejen syd for Elsegårde Camping eller ved at parkere udenfor Blushøj Camping lige ved pladsen. Den åbne yderkystplads, med øen Hjelm i horisonten, byder på rev og pynter, hvilket giver lidt koncentration i strømmen og dermed fødeemner for havørreden. Ligesom ved de førnævnte pladser, kan det lønne sig at bevæge sig lidt væk fra de mest befiskede rev og spidser. På trods af, at dybdekurverne ifølge søkortet, her går meget tæt på kysten, er der ved almindelig og lav vandstand lange stykker af kysten med lave partier, der burde kunne sætte enhver kystfiskers mundvand i gang.

ALLERSYDLIGST på Djurslands finder vi halvøen, Helgenæs der udmærker sig med en perlerække af pladser. Fra Kongsgårde på vest siden med strækningerne ved Fejrup og Ørby følger Sletterhage, Lushage og med Esby sidst, ligger pladserne med få kilometers mellemrum.

ØRBY SYD FOR FEJRUP finder du således: Efter Kongsgårde drejes af mod Fejrup og Stødov, hvor flere veje fører mod kysten. Begge stræk holder gode badekar, der lejlighedsvis brydes af rev med sten og blæretang. Her er masser af muligheder for fluefiskeren for at affiske badekarrene fra både land samt ved vadefiskeri fra revlen og ind mod land. Det gælder som Stefan siger om at opsøge fisken og få dækket noget vand. På dette stræk er der rig mulighed for at finde spændende småpladser med god bundvegetation og smårev mellem badekarrene.

Fra Ørby kan der fiskes hele vejen mod syd til Sletterhage, hvor dybdekurverne skærer helt ind mod land.

 

VED SLETTERHAGE OG LUSHAGE er bekvemme parkeringsforhold langs Sletterhagevej eller på P-pladsen ved fyret. Som nævnt er der meget dybt vand under land ved fyret, og der er chance for storfisk. Her er til stadighed god strøm, der giver havørrederne gode jagtbetingelser. Fristende er desuden fiskeriet efter andre arter som sej, torsk, makrel, hornfisk samt fladfisk. Parallelt med Sletterhagevej er der åbent for vestenvinden, og der fanges rigtig mange fisk på dette stykke. På strækket ud mod Lushage er der varierende dybde, og bunden er af blandet beskaffenhed. Det er yderkyst i ren form med sandede felter og stenrev samt store blokke imellem.

I ESBY på Helgenæs køres ad Esby Strandvej som leder helt ud til vandet. Det er en af Djurslands sydligste pladser, idet den er beliggende i det nederste af Jyllands »næse«. Der fiskes og fanges langs hele strækket, som mest har præg af at være en yderkyst, skønt der er udsigt over mod Ebeltoft. I vestlige vindretninger kan vandet dog virke for roligt.

VIGENE BEGTRUP, KNEBEL OG EGENS er tre pladser, der generelt set har mere karakter af fjord. De ligger mere beskyttet for vinden, der ellers kan få bølger og strøm til at gøre fiskeriet på ydersiden til lidt af en prøvelse. Disse pladser er gode alternativer, hvis du vil finde lidt roligere vand til fx fluefiskeriet. Specielt Knebel ved Knebelbro og Egens har store muslingebanker, som man finder i de typiske danske fjorde. Man finder masser af liv langs ålegræsbælterne, muslinge-bankerne og de mindre stenrev, men overse ikke de blødere partier, hvor der vrimler med børsteorme i sæsonen. Der er stort set altid flokke af kutlinger på sandbunden.

Ved den lille havn i Knebelsbro strækker bankerne sig langt ud mod vest i vigen, hvilket giver mulighed for at fiske til begge sider. Respekter fredningsbælterne ved hhv. Skellerup Å, der har halvårsfredning og Kolå ved Egens med helårsfredning.