Mike Tromp fra Holland har tidligere være på fiskeferie i Danmark og således også i 2020, hvor han var på Møn med sin familie. Her fangede han en masse hornfisk samt en havørred på 61 centimeter, så det inspirererede til endnu en tur:
– Jeg har netop været tilbage på Møn for at fiske efter havørred, og på de fem dage jeg havde til projektet, fiskede jeg en del forskellige steder, beretter han til Fisk & Fri. – Undervejs oplevede jeg alt fra vind, bølger, ålegræs og andre fiskere til fantastiske naturscenerier ved de stejle klinter. Efter jeg havde fanget en håndfuld 40-50 cm ørreder i løbet af et par dage, kunne jeg egentlig ikke klage og fiskedede på nordsiden, hvor der denne dag var gode, men også svære forhold. Der gik ikke længe, inden jeg så nogle ørreder tage insekter på overfladen, men jeg ville have nogle større fisk, så jeg blev ved med at kaste med min sandeel til interessante spots.
– Efter et par timers fiskeri, så jeg en god hvirvel bag min agn, og i kastet efter fik jeg den til at hugge. Jeg holdt straks stangen lavt i et forsøg på at stoppe den fra at springe, og jeg vidste med det samme, at det var en god fisk. Det virkede, og kort efter kunne jeg lande denne flotte havørred, der vister sig at være en ny PR på næsten 70 cm.
– Jeg fortsatte fiskeriet, men det var ikke let, og til sidst stoppede jeg – god tilfreds med turens resultat. Jeg kommer helt sikkert tilbage i 2022.