– Jeg har været i sommerhuset på Langeland hele ugen, og fisket mere eller mindre alle dage, fortæller . – Det er gået OK, og jeg har fået et par fine fisk – bl.a. en burehøne på 2-3 kg. Undervejs har jeg forsøgt at veksle mellem nye pladser og spots, som jeg har fisket tidligere.

– I går startede dagen oppe ved Lillebølle på en ny plads som så rigtig spændende ud, men den gav desværre ikke noget.Talal Sadani Jeg valgte så at køre ned sydpå igen til en plads, som jeg har haft held med tidligere på ugen. Pladsen ligner ikke det helt store; det er et langt lige stræk på knapt en kilometer, men med en god varieret bund og nogle fine badekar.

– Der gik heller ikke mange kast, før jeg fik den første fisk – en fin blankfisk på lige knap målet. Det hjælper altid på humøret, når man finder dem, tænkte jeg! Jeg fiskede derefter hele strækket i gennem uden hverken at mærke eller se noget som helst.

– Så tog jeg en lille pause, og skiftede agn til en lille sandeel wobler, som Thomas fra Fiskeri og Natur butikken i Odense havde været venlig at male til mig i nogle farver, som jeg kan lide at fiske med. Jeg havde næsten fisket hele strækket tilbage igen, igen uden at mærke noget, og var begyndt at overveje at stoppe fiskeriet. Men heldigvis gjorde jeg ikke det, for få kast efter kom hugget.

– Vandet var meget klart, og stort set helt stillestående, så jeg kunne, se at der lige pludselig kom en stor havørred susende direkte mod min agn. Jeg nåede hverken at reagere med et spin-stop eller lignende. før den havde hugget og var begyndt at rulle sig voldsomt i overfladen. Da den endelig faldt til ro, var den heldigvis stadig kroget, og fighten begyndte. Og det var en fight, som man gerne vil have det, med lange og voldsomme udløb. Flere gange var den oppe og helt fri af vandet, men heldigvis sad krogen lige som den skulle, så efter en 15-20 minutter kunne jeg nette den – og der kom et kæmpe brøl fra en meget glad fisker.

 

Havørred - Refleksioner på kysten

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This