– Igen var det blevet tid til at besøge den dejlige revlekyst, beretter Simon Thomsen. – To kammerater og jeg var taget afsted på en lidt blæsende og kølig solskinsdag, hvor man i hvert fald ikke kunne give forholdene skylden for en nultur. Den frygtede imaginære nultur blev dog også hurtigt aflyst, da vi fik kontakt med fiskene allerede i første kast. Jeg gik imellem mine to kammerater, der fangede fine fisk i målsklassen på begge sider af mig, hvor jeg selv ikke rigtigt mærkede noget. Det var tydeligt, at vi havde fundet en stime i revlebæltet, så jeg fandt det noget så besynderligt, at jeg ikke havde kontakt med fiskene.

– Efter lidt tids fiskeri fik jeg dog et rigtig tungt hug, hvor jeg efter få sekunder kunne konstatere, at det var en pæn fisk, der havde taget min gennemløber. Hurtigt fik jeg landingshandsken på, og så var jeg ellers klar til at lande fisken. Det var fisken dog ikke selv klar til, så jeg måtte pænt vente lidt endnu. Efter en rigtig god fight med et par fine spring og udløb, kunne jeg lande en flot hanfisk, som tydeligt havde gjort et godt stykke arbejde i åen her i vinters. Efter et hurtigt billede, fik han lov at svømme videre til et forhåbentligt gensyn, en tidlig august morgen på pladsen.

Har du selv været ude på kysten så husk at send os din fangstberetning til fiskogfri.dk på jb@fiskogfri.dk. Er fisken fanget på en Westin agn kan du tilmelde den vores Westin Kyst Cup 2021, hvor der er super præmier at vinde. Husk, at der også er en lodtrækningspræmier, så alle blankfisk over 50 centimeter har en chance for at vinde.

 

Grejxperten

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This