– Aftenturen var aftalt med konen, men alligevel blev det lidt sent, før jeg kom afsted til Vestfyn, fortæller Frank Pedersen. – Da jeg ankom til pladsen, kunne jeg se, at min gode ven Chris selvfølgelig allerede holdt der, men han havde selvfølgelig også fået en god fisk der dagen før.
– Jeg gik direkte mod et bestemt rev, for jeg vidste, at han nok fiskede et andet stræk af og ganske rigtigt, så fik jeg det helt for mig selv. Selvfølgelig havde jeg lavet lidt hjemmearbejde, og vidste derfor at der ville være vandskifte ved ankomst. Jeg fik taget line af fluehjulet, så jeg kunne få min godt slidte ”Grå Frede” ud over revet.
– Indledningsvis startede jeg med at få fisket siderne af uden resultat. Herefter lagde jeg så et kast lige på revet og trak to gange, hvor fluen blev taget hårdt. Jeg kunne godt mærke med det samme, at dette var en bedre fisk, hvilket hurtigt blev bekræftet af et par spring fri af vandet. Fisken tog flere udløb, før den stillede sig 3-4 meter fra mig, og når man står sådan, så mister man fuldstændig tidsfornemmelsen. Man koncentrerer sig bare om fisken.
– Jeg kunne desværre se, at den ikke var specielt godt kroget, så jeg turde ikke lægge for meget pres på den. At kane den ind virkede ikke som en mulighed, og derfor måtte jeg finde min landingshandske frem fra lommes dyb. Den er rar at have, når man ikke gider gå med fangstnet, men den bliver dog ikke brugt ret tit, da jeg kun bruger den på fisk, der skal med hjem. Da fisken endelig begyndte at røre lidt på sig, og svømmede mod mig, tog jeg chancen, da den svømmede forbi mig. Jeg stak hele armen i vandet for at få fat i den, og til alt held lykkes det at få fat i halen, så den kunne landes sikkert.
– Da havørreden, som var 64 centimeter lang, kom sikkert på land, sad jeg et øjeblik og nød fisken og tænkte på alle de timer, der ligger bag for at nå dette. Det er absolut ikke hverdagskost for mig at fange fisk i denne størrelse, selvom jeg bruger en del tid på kysten. Jeg ringede til Chris, og vi fik aftalt at mødes, inden det blev mørkt for at tage et par billeder. Så fiskede jeg lidt videre, men endte faktisk med at sætte mig og nyde fisken, før jeg gik mod Chris for at få taget et par billeder.
– På sådan en aften oplever man nok den bedste form for lykke, og man forstår, hvorfor man bruger alle de timer på kysten.
Chris med sin fine havørred på 64 centimeter, der har præcis samme længde som Franks fisk, du kan se øverst.
