Fiskeri er jo en mafia verden, udbryder min kone undrende. Og hun må jo vide, hvad hun taler om, da hun jo har været bosiddende i Italien i mange år. – Hemmelige pladser, hemmelige agn, hemmelige tidspunkter, fortsætter hun, inden hendes stemme forsvinder via alle mænds hemmelige knap. Det er knappen, der skruer ned for volumen på koner. Men hun har jo egentlig ret den kloge kone.
AF CHRIS GREGERS HALLING
Fiskeri er blevet scenen, hvor man er villig til at beskytte lokationen på en fremragende fiskeplads, mere end man beskytter pinkoden til ens eget hævekort. Scenen hvor lange venskabet er drattet døde om på et splitsekund efter offentliggørelse af super hemmelige pladser eller for åbenmundet dialog på offentlige medier. Men fiskeri er også scenen, hvor nye og betydningsfulde venskaber starter og udvikler sig. Man skal bare lige se hinanden lidt an. Et par år måske? Sådan bare lige for at sikre sig, at man nu også kan stole helt og holdent på den person, som man nu står overfor.
En person jeg stoler på, er Per Smidt og i dag skulle der inddrives fiskegæld. I ved; den der gæld man opbygger, når man er blevet fortalt om gode pladser og derfor skylder at give igen af samme skuffe. I virkeligheden skylder Per mig intet. Jeg har kendt ham i flere år igennem vandmiljødebatten, hvor han har været mere aktiv end de fleste. Stikker man hænderne i en flok brændenælder, så brænder man labberne og Per har bestemt stukket hænderne i mange finurlige debatter på de offentlige medier. Han gør det godt og derfor møder han også stor modstand, fra dem som ikke anerkender vandmiljøets egentlige tilstand. Den historie gemmer vi til en anden god gang.
Vi havde længe snakket om en tur sammen, så da Per inviterede både Claus Primdahl og mig på tur, var vi ikke længe om at sige JA! Vi skulle se nyt vand, hvilket for mig er ret usædvanligt. Det starter rigtig godt. Bilerne finder ned af en snørklet meget lille vej, hvor jeg på et tidspunkt undrer mig over, om en så smal vej overhovedet er beregnet til biler. Måske var det i virkeligheden en cykelsti? Hemmeligt ser det i hvert fald ud, da vi bag højt buskads parkerer bilerne og kigger ud over noget vand, som tydeligvis ikke betrædes af mange. Og det starter rigtig godt endda. En havørred imellem myriader af hornfisk finder min flue og alt er lykkeligt.
Chris med en fin havørred fra turen. Øverst Per med sin flotte fisk på 62 centimeter.
Havørredgælden er betalt
Gælden er betalt… Vi kan nu videreudvikle det i forvejen rigtig gode venskab. Der er ikke flere havørreder på stedet og vi kører videre. Jeg ser med al tydelighed skiltet med påskriften “Privat. Al uvedkommende færdsel forbudt.” da jeg i bilen passerer det. Se sådan noget virker virkelig hemmeligt. Spændende på alle planer skulle jeg mene. Per forsikrer mig om, at aftalerne er på plads. og at han på den måde, har mange gode aftaler med omegnens lodsejere. Vi går en længere tur langs vandet og kysten ser hele vejen indbydende samt lækker ud.
Vi har ikke fisket i mere end to kast med en fluestængerne, da en fin lille havørred hamrer min flue hårdt og kontant, som om den ikke havde set et fødeemne i meget lang tid. Kropsformen på den dejlige fisk indikerer dog, at foråret skønt det noget kolde vejr, har kunne give temmelig meget mad i en lille havørredmave. Det hedder god kondition, når vi taler om havørreder. Snakker vi om mennesker, så hedder det bare at være fed.
Formiddagen går med ustyrlig mange hornfisk. Det er sjovt og jeg nyder både disse dejlige fisk og selskabet jeg er i. Imellem tusinder af hornfisk lykkedes det også, at finde lidt målshavørreder, så jeg kan godt se, at gælden er betalt tilbage. Endda med renter og renters renter. Nu er det vist mig, der nu skylder i fiske banken igen. Sådan er fiskelivet jo ofte. På afstand ser jeg Per og Claus opføre sig underligt. Der er baksen rundt med fangstnet. Jeg ser arme i vejret og hører dyrebrøl igennem vinden. Da jeg kommer hen til dem, står Per med en virkelig flot fisk. Den er fortjent på alle måder, selv om guiden jo normalt ikke skal overgå de guidede. Det er selvfølgelig fedt, at være midtpunkt i en regn af lykønskninger og misundelige blikke på en fisk, som man lige har fanget. Men blandt tætte venner er det nu også fedt, at være den der lykønsker og kaster de misundelige blikke.
Således har mine sidste historie været om andre end mig selv. Men næste gang – der handler det om MIG. Det er en flot 62 cm fisk Per har fanget, og den bliver på alle måder afslutningen på en helt igennem fantastisk fiskedag. Tusind tak til Per, for at drive mig til ukendt vand. Det er ikke noget jeg ellers gør ret meget i. Næste gang er det min tur til at imponere. Noget jeg ved kan blive svært, for Per er en af de her formidable havørredfiskere, som skal se noget usædvanligt for at blive imponeret. Nu er både bold og gæld på min banehalvdel igen. Et stort tillykke med fisken Per.
We fish, therefore we are.
Lær hvordan du bruger vejrudsigten på fcoo.dk til at optimere dine chancer for fangst i denne video på Fisk & Fris Youtube, hvor du kan abonnnere gratis.
