– En kort tur inden aftensmad med familien bød på helt farvet vand, ålegræs og masser af møg i vandet, fortæller Gorm Andersen. – Efter en lille times fiskeri faldt hugget helt ude i mit korte fluekast, hvorefter en god solid fight startede.
– Det tog sin tid med møg og skidt på linen, mens havørrederen kæmpede et brag af en kamp, men efter noget tid kunne jeg lande en smuk og solid havørred – med et par billeder og et godt adrenalin sus rigere. Det en af de bedste vintersæsoner jeg har haft på kysten, men faktisk også den vinter, hvor jeg har fisket mindst nogensinde. Knæk og bræk til alle, slutter han.
Har du selv fanget en flot fisk, så send meget gerne 10-15 linjer og et godt foto til jb@fiskogfri.dk eller på sms til 30 70 02 36. Billedet må meget gerne være vandret.
Hvis du vil vide mere om havørredfiskeri, kan du finde massevis af artikler om kystfiskeri efter ørred her.