– Efter en uge på langs med influenza var det tid til at komme ud og få noget frisk havluft og få gjort noget ved fiskefeberen, som var ved at sprænge skalaen, beretter Martin Bosen. – Turen gik til fjorden, hvor der skulle fiskes efter havørred. Efter cirka 30 minutters fiskeri kom det tunge hug, og en rigtig fed fight var snart i gang. Fisken tog flere hidsige udløb, men efter et stykke tid kunne jeg lande en fin havørred på 66 cm, som efter en kvik fotosession blev genudsat, slutter han.
–Har du selv været på kysten, så tøv ikke med at sende os et par linjer og et godt foto til jb@fiskogfri.dk. Husk, at du altid kan finde mange gode artikler om havørredfiskeri – fx metoder og pladser – i vores artikelarkiv her.