– Alle årstider har hver sin charme til havørredfiskeriet. Det der trækker mest i mig er de kolde rå måneder, hvor fiskeriet kan være rigtig svært, men flidspræmien rigtig stor. Sådan ser Jonas Kærlin fra Team Sölv på kystfiskeriet lige nu:

– At lede efter de store overspringere på kysten og i fjorden er bare noget helt særligt. For nogle dage siden fandt jeg et område med mange grønlændere og havde virkelig følelsen af, at der kunne være noget stort i blandt dem. Til allersidst på strækket huggede denne smukke og utroligt stærke blanke havørred da også. Jeg troede først, at det var en mindre fisk, da den bare fulgte med ind. Men pludselig gav den et sæt foran mig og lavede et langt udløb efterfulgt af nogle vilde spring. Adrenalinen pumpede, og jeg glemte alt om kolde fingre og tæer. Det var fantastisk at få den i nettet og efterfølgende se den svømme videre igen. Vinterfiskeriet er godt i gang!

Fiskeriet huggede på et 12 grams Skärr blink.

 

Hvidovre Sport Januar udsalg

 

    Hvidovre Sport Januar udsalg

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This