Afif Kurjeih gør det normalt godt med de vinterblanke fisk ude på kysten, og sådan er det også gået i starten af den nye sæson. – Det skulle dog vise sig at være en ret svær start på 2024 med minusgrader og is på favoritpladserne, fortæller han. Og ikke nok med det – der var også hård vind og skidt i vandet. Men hvad skal man gøre, for som lystfisker kan man jo ikke bare vente på at det perfekte vejr indtræffer; man må ud i alt slags vejr for at dæmpe fisketrangen lidt.
– Efter nogle fisketure, hvor det var en hård kamp kun at fange små fisk, lykkedes det dog endelig at få den fine overspringer fra den svenske vestkyst, som du kan se her, på fluen. Det dæmpede dog ikke min lyst til at tage ud at fiske – tværtimod, slutter han og tilføjer at det var en orange rejeflue, som gjorde udslaget.
Læs mere om kystfiskeri efter havørred på flue om vinteren i artiklerne her.
Med kystflue i vinterhalvfåret
Havørred – Tre sikre vinterkystfluer