– Sommerfiskeriet i år har bestemt været udfordrende for mit vedkommende, fortæller Christina Bergholdt. – De pladser, der normalt har givet fisk på Fyn, har været stille med blot enkelte fisk hist og der. Nogle gange er man bare nød til at ryste posen, og tænke ud af boksen – hvilket kan betale sig.
– Da vi kom ned til pladsen, var forholdene som vi kunne tænke os. 10 minutter inde i fiskeriet, klappede en god fisk til agnen efter er par omgange på hjulet. Den eksploderede i overfladen, da jeg gav den modhug, men så fulgte den ellers pænt med indefter med et par ordentlige hovedryst undervejs. Min far stod klar med nettet og fik nettet den til perfektion – samt fik taget et kanon godt billede. Det er skønt, når hele bare spiller på en sensommer aften, slutter hun.
Har du selv fanget en flot fisk, så skriv gerne til redaktionen på jb@fiskogfri.dk eller sms 30 70 02 36.