Det kører rimelige vildt for Johnni Mogensen for øjeblikket. Forleden dag kunne du her på Fisk & Fri læse om en forgyldt dag med blankfisk på 65, 68 og 70 cm+. Nu i dag har han fået endnu en flot blank havørred på 73 centimeter:

– Da jeg havde fisket knapt to timer i relativt stille og klart vand, så jeg kl 10.30 en god fisk vende oppe i overfladen, hvorefter en kombination af speedspin og spinstop udløste det vildeste hug i overfladen, fortæller han. – Da den store havørred tog agnen, vendte den i et stort skumsprøjt og tog det vildeste udløb efterfulgt af en række flotte spring på stram line. Det blev en super fight, men til sidst kunne den flotte fisk glide uproblematisk over nettet. Fisken røg retur med det samme, så jeg har kun det videoklip af fisken, som du ser ovenfor. Mæt af indtryk oven på denne ene fisk besluttede jeg mig for at stoppe dagens fiskeri og tage hjem, slutter Johnni Mogensen.

Som sædvanlig – fristes man næsten til at sige – blev fisken fanget på en 19 grams version af Line Thru Sandeel i specialfarven Kobberbassen, som Sport Dres har fået malet som custom farve. Netop denne kystwobler har stået for ret mange gode blankfisk på det sidste – ikke blot til Johnni, men også til mange andre kystfiskere.

Hvis du som Johnni fanger en god fisk – så tøv ikke med at sende Fisk & Fri et tip, mens fangsten endnu er frisk. Du kan henvende dig på 30 70 02 36 eller jb@fiskogfri.dk

 

Havørred - Refleksioner på kysten

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This