Tre mand stærk var de draget til Grønland – hvor der blev fanget havgående fjeldørreder i rigtig, rigtig store mængder. Største var omkring de 3,5 kilo.

EFTER MANGE måneders planlægning var det endelig blevet tid til 14 dages fantastisk fiskeri på Grønland for Sune Kinly og Søren Buch fra Aalborg i starten af august. Turen gik til Qorqut, 2½ times sejlads nord for Sukkertoppen, hvor der var havgående fjeldørreder i store mængder.

– Vi var tre mand af sted, og vi fangede fisk i så store mængder, at man ville tro det som verdens største løgnhistorie, hvis vi ikke havde billeder. Flere dage fangede vi over 150 fisk i størrelsesordenen 50-60 centimeter, 3-3,5 kilo. Det var helt vildt, fortæller Sune.

– Fisken på billedet huggede kontant på en Mepps 3 i kobber, fisket tæt på overfladen. Hjulet hvinede og bremsen tog sig kærligt af de mange stærke udløb, hvor også strømmen gjorde sit til, at tungen skulle holdes lige i munden for ikke at miste fisken mellem de mange sten. De yderste to meter line var udskiftet med 27,6 kilos Fireline, hvilket gav os et par ekstra sekunder når fisken ville omkring en sten – den blev ikke så let slidt over, beretter Sune.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This