– Vanen tro havde kammeraten og jeg planlagt en af vores mange efterårsture til den Vestsjællandske kyst i jagten på havørreder, skriver Morten Holst Greve Nielsen til Fisk & Fri. – Turen startede da også helt forrygende, altså for kammeraten! Han havde allerede efter små 30 minutters fiskeri formået at lande hele fire flotte ørreder på hans snurrebasse i kobber, mens jeg måbende kunne se på. Det var derfor ikke et svært valgt, da jeg kort tid efter fik skiftet til netop samme agn.
– Allerede i 5 kast, fik jeg en havørred lige under målet. Glad og forventnings fuld tog jeg endnu et kast. Helt ude i kastet, ja nærmest i det moment agnen ramte vandet faldt der et hug af de helt gode. Jeg var sikker på, at der her var tale om en rigtig god fisk. Den fightede hårdt i bølgerne, mens jeg lidt nervøst forsøgte at få den i land. Dog blev jeg noget overrasket, da fisken første gang viste sig små 20 meter ude i det små grumsede vand, for umiddelbart kunne størrelsen ikke måle sig med fighten.
– Lidt forundret gjorde jeg mig klar på, hurtigt at genudsætte fisken. Overraskelsen blev dog kun endnu større, da jeg pludselig så, at der ikke var tale om en havørred, men derimod en rigtig flot og stærk havbars. En fisk jeg aldrig før havde været i nærheden af, og en fisk jeg aldrig troede jeg selv skulle fange. Så med pludselig høj puls fik jeg hurtig fundet nettet frem og kunne lande min allerførste havbars nogensinde.
