Her er de tre vindere – fra venstre Erik Lundgren – 443 point, Morten Ekström – 773 point og Jonatan Johansson 525.
SÅ ER svenskerned ved at være klar med flere deltagere til Gunki Street Fishing Tournament finalen i Malmø. Den 22. september blev en af de svenske delkonkurrencer afholdt i Karlstad.
Svære landingsforhold gjorde sig gældende i Karlstad, hvilket betød mistede fangster til deltagerne.
Solen skinnede og motiverede lystfiskere var mødt op med fyldte grejtasker til at udfordre Karlstads rovfisk, idet det er velkendt blandt lokale fiskere, at konkurrencens fiskevand indeholder gedder over ti kilo.
Knap ti minutter efter startskuddet hoppede den første gedde på. Den fysiske beskaffenhed langs konkurrencens fiskevand gjorde det imidlertid svært at lande fiskene, og folk i visse zoner med lang afstand til vandoverfladen oplevede flere mistede fisk – en af charmerne ved street fishing.
Men da dagen var slut var der naturligvis tre vindere, der skulle præsenteres. Og lidt overraskende så var hele denne trio alle blandt de nye studerende på Forshaga Akadamin. Vinderne blev således Morten Ekström på første pladsen, Jonatan Johansson på andepladsen og Erik Lundgren på tredjepladsen.