– Efter en lang periode uden fiskeri var min fiskefeber nået et kritisk niveau, som krævede akut behandling, fortæller Peter Agis Larsen. – Derfor tog jeg til en Nordsjællandsk Put and Take sammen med en god ven. Vi var der meget tidligt, men fik ikke den ønskede plads trods vores anstrengelser. Jeg har fisket i søen før og ved, at der er op til flere meters dybde.

– Vi brugte meget energi på at fiske de dybe huller af med forskellige softbaits og jerkbaits – blandt andet med Pigshad Jr, og den lille Peto fra Rapala som i 2020 har givet mig fem gedder over en meter. Vi brugte også en synkende Buster fra Strike Pro. Men lige meget hvad vi satte på af agn, så skete der bare ikke noget. Da vores yndlings fiskespot blev ledigt, flyttede vi straks derover og startede forfra med store softbaits, og så de små for at skifte til jerkbaits.

– Efter få kast med en Buster Jerk fik jeg et tungt hug, og jeg giver modhug med det samme, men min line knækker i tilslaget og drømmen om en stor fisk falder tungt til jorden. Min ven Palle kaster hans agn ud over stedet mange gange for at fange linesumpen men uden held.

– Helt nedtrykt tjekker jeg linen og kasserer 5-10 meter samt binder nyt forfang og sætter endnu en Buster på. I første kast lykkes det at fange linestumpen, og jeg kan mærke at fisken stadigt sider fast derude. Hurtigt får Palle fat i linen og fighter nu fisken med hænderne, alt imens jeg filmer hvad der sker. Det er så surrealistisk, at vi får landet gedden på den måde efter at alt håb var væk. Der er vild jubel, og jeg må holde en pause fra fiskeriet for det bliver for overvældende. Gedden vejer 7,5 kilo og er 96 cm lang.

– Efter en halv times pause starter jeg op igen og kan slet ikke fokusere på fiskeriet, så jeg begynder at kastetræne med et lille jerkbait – en Westin Swim. Jeg øver længde og præcision. og da der ikke sker så meget. laver Palle og jeg en lille konkurrence om. hvem der kan kaste længst. 

– Vi sætter samme agn på, og vi får lavet lange kast begge to. I det kast hvor jeg vinder med en lille margen, får jeg et meget skarpt hug, og det er ikke et tungt hug, som gedderne ofte leverer. Efter et par rusk kommer fisken op i overfladen, og det bliver klart, at gedden er en regnbue. Begge er vi helt målløse og oppe og køre. Vi får også filmet fighten denne gang, og det ender op med jubel og dans ved søen. Den bliver vejet til 6,5 kilo. I sidste time lykkes det Palle at fange endnu en fem kilos regnbue på et jerkbait. Det bliver så uvirkeligt, at vi begge har svært ved at tro på det, der sker. Det har bare været en helt igennem en fantastisk dag, der kommer til at gå over i historien. 

 

Kizuma line

 

Gedde taget på jerkbait

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This