– Efter flere timers fiskeri og kun med en lille havørred, besluttede min fiskemakker og jeg at flytte til et nyt spot på Ribe Vesterå, for at se om vi kunne få en fisk, fortæller Irvin Petrec. – Efter blot tre kast med en spinner kom det tunge og kraftfulde hug.

– Jeg kunne med det samme mærke, at det var en fin fisk, som trak godt igennem. Efter det første udløb får vi fisken at se, og den er bestemt ikke lille. Herefter går fisken dybt og bliver igen ved med at tage line af hjulet med nogle gode udløb. Efter fem minutters intens fight lykkes det dog min fiskemakker “Dado” at nette fisken sikkert, og det viser sig til at være en stor hanfisk på 86 cm og 6,3 kg, slutter Irvin sin beretning fra Ribe Vesterå, der har leveret rigtig mange gode fisk i år.

Hvis du selv har været ude at fiske ved åen med succes, så hører vi meget gerne om dine flotte fangster her på fiskogfri.dk. Send en mail med din historie og et foto til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Garmin Quatix

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This