Efter flere ture, hvor det udelukkende blev til mindre torsk for Jesper Madsen, tog han revanche med denne flotte havkat på 11,2 kilo. 05.05.10 – ET SILDESTYKKE agnet på en hjemmelavet pirk var hvad, der skulle til for at overliste en 11,2 kilos havkat. Jesper Madsen fra Ry var manden bag fangsten, og den blev gjort omtrent 50 sømil ud for Thyborøn fra turbåden Bodil.
Jesper har været på mange lignende ture, men han har aldrig fanget andet end torsk og et par makrel, så han syntes efterhånden at det var hans tur til at prøve at fange noget andet. Det lykkedes i stor stil. Først blev det til en kuller på 2,75 kilo og efterfølgende blev det til fem langer og altså også en havkat – og endda en kæmpe én af slagsen. Tilykke herfra med de flotte fangster.