– Min ven og jeg havde snakket om, at vi skulle ud at fiske søndag, fortæller Kasper Jensen. -Så søndag morgen mødte jeg op nede ved søen, hvor jeg gjorde båden klar, inden min ven kom. Da vi kom afsted, skete der ikke så meget, så vi valgte at sejle hen til at stykke af søen, som tidligere havde givet nogle gode fisk.

– Vi dørgede med døde skaller, og lidt efter kom der et tungt hug på den ene stang, og da jeg tog stangen op, kunne jeg tydelig mærke, at det var en stor fisk. Faktisk havde jeg aldrig mærket noget lignende i denne sø, så jeg vidste, at det måtte være en stor fisk. Da den kom ind til båden, gik den rigtigt dybt, og vi kunne ikke komme til at se den, men da den endelig kom til syne, var vi begge ellevilde, for det var den største fisk, vi nogen sinde havde set i søen. Da vi fik den i nettet, valgte vi at sejle ind til land for at kunne håndtere den ordentligt og få nogle mål på den. Storgedden var 13kg og 113cm – og svømmede snart ud i dybet igen, slutter han.

 

Hvidovre Sport

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This