Grejboxen´s nye ejer – Tim Nielsen er selv aktiv lystfisker – her med en fin gedde. DEN hæderkronede lille butik fra Vanløse har fået ny ejer: – Efter mange års overvejelser om at blive selvstændig, har jeg grebet chancen og købt Grejboxen fra 17 september 2007 for at realisere den drøm, fortæller Tim Nielsen. – Jeg har været lagerchef i 12 år, og har ikke tidligere haft noget med lystfiskerbranchen at gøre. Mit lystfiskeri er mest ferskvand og primært gedder og sandart, når tiden har været til det.

Fra 1 december 2007 har butikken fået nye lokaler, og derved er Grejboxen i Vanløse nu flyttet til Søborg Hovedgade. Kunderne kan glæde sig over, at der er kommet mere plads i butikken, hvorved der er blevet større butiksareal til en beklædnings afdeling, samt bedre lager og kontorforhold i kælderen. Butikken ligger på en hjørnegrund med gode parkeringspladser og tilkørselsforhold.

Grejboxen er mest kendt for hav og kystfiskeri, men vil løbende blive udvidet med mere ferskvandsfiskeri. Butikken fortsætter med at forhandle de kendte og giftige kystblink som Bornholmerpilen, Brøndum og de fleste klassikere fra OG Paint. Her i ugen op til jul er der gode muligheder for at besøge butikken, der også holder åbent søndag d. 23 december, så du kan nå at købe de sidste julegaver, slutter Tim.

Læs mere på www.grejboxen.dk

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This