I morgen kommer det til at summe af aktivitet i Korsør, hvor Dansk Grejsamler Klub holder loppemarked med gammelt fiskegrej fra klokken kl. 10-15.00 på Storebælt Feriecenter. Glæd dig til en dag, hvor du kan nørde amok i lækkert gammelt fiskegrej, som vækker gode minder – men som også kan bruges til at sikre dig endnu flere gode fiskeoplevelser i det spirende forår derude. Der vil være åbent for fremlæggerne fra i dag kl. 15.00 samt lørdag morgen fra kl. 08.00, fortæller arrangørerne.  – I alt er der ca. 80 borde med en længde på 180 cm til rådighed, og der er stadig nogle tilbage, som kan bestilles hos Flemming Lundberg Petersen enten via tlf./SMS 40 53 61 14 eller mail på dortheogflemming@hotmail.com efter devisen ”først til mølle”. Vi forbeholder os ret til at maximere den enkeltes bestilling til max 5 borde, slutter klubben.

Adressen er Storebæltsvej 85, 4220 Korsør. Du kan læse mere om arrangementet samt Dansk Grejsamler Klub her.

 

Friluftsland

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This