– Jeg havde egentlig tænkt mig, at der ikke skulle fiskes i min sommerferie, men nogle gange bliver trangen bare for stor, og så må man jo afsted. Sådan skriver Allan Christiansen alias Jerksnedkeren til Fisk & Fri her i dag. – Og en enkelt overnatning skader vel ikke:

– Regnen stod ned i stænger, da jeg ankom til søen, men så op kom parasollen op og taklerne blev lagt ud, alt imens jeg stod og lignende en druknet mus. Inden længe indfandt freden sig, og jeg gled ind i drømmeland, mens mine hjemmelavede boilies lå og spredte en lokkende duft derude et sted i mørket.

– Klokken lidt over to om natten blev jeg vækket af den skønne lyd af en bidemelder, der udstøder en lang hyletone. Jeg fik famlet mig ud til stangen, så fighten kunne begynde. Til at starte med kom den nemt med ind, men da den nærmede sig nettet tog fanden ved den i nogle vanvittige udløb. Men til sidst lykkedes det dog at få den i nettet, og vægten sagde 15.8 kilo, hvorefter en ny PB i græskarpe var en realitet. God sommer til alle, slutter han.

Har du selv været ude at fiske, så tøv ikke med at sende os en beretning og et godt foto af din fangst. Du kan skrive til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Friluftsland efterår

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This