Der er nu stabilt godt gang i sandartfiskeriet mange steder, og det er oplagt at lade sig friste til en aftentur – særligt når man læser denne lille rapport, vi har fået fra Toke Trentemøller:

– Jeg havde besluttet mig for en hurtig aftentur med min frue Maria, som efter at have fået søørred på 6,5 kilo og karpe på 14 kilo mente, at nu skulle hun prøve at fange en sandart. Og det gjorde hun selvfølgelig så: Vi havde kun været ude i en halv time, da hun fik denne fine sandart på 8,4 kilo. Den flotte fisk, som huggede på vertikalfiskeri, tog en Westin Twin Teez i farven slime, slutter han.

Har du også været ude at dyste med søernes rovfisk, så hører vi meget gerne fra dig på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Westin Cup 2025

    Hvidovre Sport

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This