Her er det Jonas Dam med torsken på 8,0 kilo, som han fangede på en Shad og 10 fods stang med kastevægt 60-120 gram. Sjovt og underholdende fiskeri på Langelandsbæltet.08-02-2012 – JONAS DAM FRA Odense havde den 4. februar trodset kulden sammen med seks lystfiskekammerater for at afprøve torskefiskeriet i Langelandsbæltet. Her fortæller han, at de for tiden fanger rigtig mange torsk – og fisk i målerstørrelse.

– Vi var syv mand ude, og vi havde 145 torsk med hjem. De største lå på 10, 9 og 8 kilo. Det sjove ved dette fiskeri er, at vi fisker med let grej og 100 grams pirke og jigs. Stort set alle fisk er bidefisk, og de giver en fantastisk fight på det lette grej. Jeg selv fik en doublet med én på 8 kilo og én på 2,5 kilo. Dette på en 10 fods stang med kastevægt fra 60-120 gr. Så er der flex på, fortæller Jonas.

– Vi sejlede med Long Island fra Bagenkop, med den fantastiske skipper Allan Møller og hans søn Dennis ved roret. Så hvorfor tage til Øresund, slutter Jonas.

Det kan vi kun give ham ret i!

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This