Bundsnøren var agnet med gul Power Bait, og dagens største regnbueørred til René Jensen var denne på 4,0 kilo.8-11-12 – FIRE ØRREDER blev afslutningen på et godt fiskeår for René Jensen fra Esbjerg, som den 31.12. var taget til Hovborg Fiskepark i sydjyske.

– Så blev der endelig tid til at få luftet grejerne efter en masse frokoster, fødselsdage osv. Jeg havde hørt godt om en sø, ikke så langt herfra, så den skulle da prøves af. Det startede okay med et par kontakter på forskelligt spinnegrej, og efter en times tid syntes jeg, at det var tid til en lille pause, og en bundsnøre blev sendt i baljen.

– Efter ganske kort tid havde jeg fanget fire ørreder med den største på 4 kilo og 63 centimeter. Den fightede godt og var i god kondition – ingen rogn – så det var en dejlig afslutning på et godt fiskeår, slutter René.

    Hvidovre Sport

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This