Henrik Smed med sin flotte laks på 7,0 kilo taget et kvarter før lukketid i Otra.09-07-2012 – DER ER SIKKERT FLERE lystfiskere, der har lagt ferieplaner i Norge. Derfor er det altid lækkert at få lidt informationer deroppe fra.
Her kommer lidt nyt fra Jeppe Brogaard Aalborg, der sammen med Henrik Smed var taget til Otra for at fiske i tre dage.
Fiskeriet havde været dårligt, men den sidste aften lykkedes det for Henrik at lande en flot laks 15 minutter før lukketid den 2. juli på 7,0 kilo med en længde på 89 centimeter i Zone 5B på orm.
Jeppe fortæller yderligere, at der var få laks på land i forhold til antallet af fiskere. Vandføring lå på ca. 110 m3/s.