Hollandske Evert Oostdam fra CWC, der også har skrevet artikler for Fisk & Fri, har igennem mange år været en af de mest kendte profiler inden for europæisk prædatorfiskeri. Forleden, da han var ude at fiske med kollegaen og kammeraten svenske Stefan Trumstedt – alias trumman – fangede han sit livs fisk i hollandske Haringvliet. Og der skal nok noget til for at imponere den mand…

– ”Den hemmelige agn” var en lille Piglet Shad, der kan være et super effektivt lille softbait sent på vinteren og tidligt på foråret, hvor det ofte er de lidt mindre agn, der trigger de store gedder. – Efter en fuldstændig sindssyg fight på relativt let grej kunne Trumman løfte den fri af vandet i nettet, hvorefter den gik fuldstændig amok inde i båden, fortæller han. – Da vi forsøgte at måle længden, var målebåndet ikke langt nok, så vi fik heldigvis fat på kammeraten Christian Juelke i an anden båd som havde et 140 cm board…

– Da kæmpegedden var målt til 135 centimeter, kom turen til vægten, der viste 21 kilo + det løse. Dette er virkelig en drømmefisk, og jeg er lykkelig for gedden her, der sandsynligvis vedbliver at være min PR resten af livet. Tusind tak til Adam Wiking og Marc Ptacovsky, der hjalp med fotograferingen – samt selvfølgelige tak til Trumman for at dele oplevelse med mit livs fisk med mig, slutter Evert Oostdam, der igennem mange år har arrangeret de store europæiske rovfiskekonkurrencer – Predator Tour.

 

Foto: Evert Oostdam (tv) med kæmpegedden, som blev nettet af Stafan “Trumman” Trumstedt (th).

 

Hvidovre Sport

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This