– Team BigBlue bestående af Asmund Aashein, Bjørn Reidar Furre og Geir Åge Iversen har for et par dage siden landet den sandsynligvis største tun, der nogensinde er landet i Skandinavien – nemlig en helt ekstrem fisk på 448 kilo og 299 centimeter. Det er ny norgesrekord med næsten 50 kilos margin. Sådan lyder det på Seebergs Facebookside.
– Gigantfisken huggede på en agn fisket på spreaderbar under Stolmabrua i Austevoll – altså super tæt på land og indenskærs. Fisken klarede kunststykket at udvide gabet på en Owner Jobu biggame krog, men krogen blev heldigvis siddende. Den øvrige udrustning var en Prey OffshoreHunter-stang med et Tiagra 80 Wide hjul. Det er bare et par uger siden, at det samme team landede en blåfinnet tun på 367 kilo, men nu røg altså både bådrekorden og norgesrekorden.
Til sammenligning har de danske tunfiskere siden 2017 fanget 819 tun, hvoraf den største var 290 cm og cirka 400 kilo. Tunen er altså også markant større end noget fanget i Danmark eftersom den gamle danmarksrekord i Danmark er på 372 kilo taget af Knud Kyvsgaard den 13. august 1950.
Læs mere status det danske tunprojekt fra DTU Aqua her.