Der er ikke mange timers kørsel sydpå til Holland, hvor der for tiden er et helt fantastisk fiskeri efter både gedde, aborre og sandart i de ufatteligt mange floder, kanaler og søer.

En af dem, der har gjort fantastiske fangster på det seneste, er Justin Jenesse, som i går var ude for at spinnefiske fra sin båd på en meget stor sø i Holland.

– Vi fandt fiskene, som der var masser af, på otte meters dybde, hvor de stod helt nede over bunden, fortæller Justin til Fisk & Fri. – Min kammerat og jeg gik i gang med at fiske, og dagen bød på et suverænt spinnefiskeri, hvor jeg fiskede min shad Fox Rage Thunder Brochet, så den bumpede helt nede hen over bunden. Der var konstant fisk, og det lykkedes mig i løbet af dagen at fange intet mindre end 14 sandart mellem 5 og 8 kilo på min spinnestang.

Dagen kulminerede på bedste vis med et virkelig tungt hug på mit softbait. Til at starte med troede jeg, at det var en mindre malle på 100-110 centimeter, som bare rystede helt vildt med hovedet. Men – efter en fight på cirka et kvarter dukkede den gigantiske sandart op i overfladen, hvor den stille og roligt gled i nettet. Fisken blev vejet til 12,4 kilo, og der var stor jubel, da fisken var min til dato største sandart, slutter Justin.

Hvis du selv har fanget en stor fisk, så hører vi meget gerne fra dig, mens fangsten er dugfrisk. Ring eller skriv til Jens Bursell på 30 70 02 36 eller jb@fiskogfri.dk. Send din fortælling om fangsten som tekst i en mail – og vedhæft fotoet af fisken.

 

Garmin Quatix

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This