Dobbelt op – Simon Jensen til højre og Mikkel Iversen til venstre – med et par sommergedder taget på popper og flue.03-07-2012 – IKKE UVENTET kommer der her noget mere nyt fra unge Simon Jensen fra Skjern. Det er jo sommerferietid – og for nogle er det ensbetydende med ekstra tid med stængerne.
Forleden var han taget ud til en oversvømmet eng for at fiske gedde sammen med to venner – blandt andet Mikkel Iversen. Det lette grej var med – fluestænger og UL-stang. Efter en lidt død start fik de gang i fiskeriet, idet Simons venner tog et par gode gedder, hvorefter der kom lidt action på popperen.
– Jeg kastede langs med en sivkant og så, at der kom en megabølge op bag ved popperen og råbte til de andre, at de lige skulle kigge. Ud med popperen igen og så sad den der. Jeg havde en virkelig god fight på det lette grej, og da jeg fik den op, kunne min ven kende den pga. et ar nede ved halen. Han sagde, at det var den han havde fanget et par uger tidligere, og at den var 93 centimeter. Vi målte den, og han havde ret – den var 93 centimeter, fortæller Simon.